Ejendomstekniker søges til portefølje i Aarhus

EJENDOMSTEKNIKER TIL
M+ EJENDOMME MED BASE I AARHUS

M+ Ejendomme – Aarhus

Er du serviceminded og teknisk stærk? Så er det måske lige netop dig, vi leder efter til jobbet som ejendomstekniker hos M+ Ejendomme i Aarhus!

Handlekraftig ejendomsudvikling

M+ Ejendomme driver en stor ejendomsportefølje samt en række ejendomsudviklingsprojekter – blandt andet i Aarhus. Hvis du er den nye ejendomstekniker, vi leder efter, så får du ansvar for din egen spændende ejendomsportefølje bestående af 50% lejeboliger og 50% erhvervslejemål, som alle befinder sig i Aarhus.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Tilsyn og vedligehold af boliger inkl. flyttesyn
  • Overordnet ansvar for teknik og serviceaftaler (CTS-anlæg)
  • Kontaktperson til lejere og håndværkere
  • Sikre optimale tekniske installationer og brandsyn
  • Indgå i det daglige vedligehold

Selvstændig og serviceminded

Du er typen, som giver alle et smil med på vejen, og som kan tale med personer på alle niveauer. Selv i en travl hverdag har du overskud til at give en hjælpende hånd til en kollega, og du går gerne den ekstra mil for at yde god service overfor lejerne.

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du har teknisk snilde, og det er desuden en klar fordel, hvis du har kendskab til Dalux og FM-systemer. Du kommer formentligt med en håndværksmæssige baggrund – og hvis du er uddannet ejendomstekniker, er det et ekstra plus.

Konstant udvikling og nærhed til kunderne

M+ Ejendomme har historie som går helt tilbage til 1985. Selvom M+ er i konstant udvikling, forbliver værdierne de samme som de oprindelige; godt købmandskab, konstant udvikling, handlekraft, nærhed til kunderne og ordentlighed.

Lyder det som en arbejdsplads for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgning og CV sendes til hr@mplus.dk