Om M+
Historien kort
M+s historie begyndte i 1985. Den dengang kun 13-årige Michael Antitsch Mortensen grundlagde under navnet Ejendomsselskabet CASA kimen til det, der i dag er M+, da han i underentreprise lagde tagsten på de FM-Huse, som hans far, Finn Mortensen opførte.
M+ har igennem årene været dybt engageret i udviklingen af en lang række danske byer, og altid med et særligt hjerte for hjembyen Horsens. Ejendomsporteføljen består derfor i dag også ganske naturligt af centralt beliggende ejendomme i de østjyske vækstbyer Aarhus, Skanderborg, Horsens og Vejle, samtidig med vi også har opført ejendomme i resten af landet fra København i øst til Klitmøller i vest.
M+ i dag
I dag er vi vokset til en stærk koncern med en ejendomsportefølje på ca. 4 mia. kr., og vi er blandt Danmarks førende udviklere af ejendomme til både erhverv og private med aktiviteter i hele landet. Koncernen er stadigvæk familieejet og tegnes nu efter Michael Antitsch Mortensen pludselige bortgang i januar 2022 af hans enke Bettina Antitsch Mortensen, der fører det videre, der var Michaels livsværk, og som hun nu tegner nutiden og fremtiden for – sammen med hele teamet i M+ Koncernen.
Vores kunder er store virksomheder og investorer fra ind- og udland såvel som offentlige instanser, som vi har god erfaring med at indgå i offentlig/privat partnerskab med. Mens det primære fokus i koncernen fortsat ligger i byggebranchen, så er aktiviteterne i dag også udvidet til at omfatte investeringer i virksomheder i andre brancher, hvor vi ser potentiale og den samme nerve og lyst til udvikling, som er så stærk en drivkraft i M+
Konstant udvikling
Michael Antitsch Mortensens værdier har siden første dag været tillid, ordentlighed, respekt og godt købmandskab, og sammen med visionen om den konstante udvikling som et fællestræk for alle virksomheder og aktiviteter føres dette videre i M+ som en del af alt, hvad vi foretager os.
For mere information om M+ Koncernens investeringer henvises til oversigten her